Der er kælder under hele bygningen. Hernede finder du bl.a. kollegiets vaskeri, pulterrum, cykelværksted og fællesrum. Kælderdørene skal altid holdes lukkede og låste. Når kælderdørene altid holdes lukkede, undgår vi at fremmede kommer ind i kollegiets kældre. Så undgår vi forhåbentligt også, at der sker tyveri fra vaskerum, pulterrum eller fællesrum. Forsikringen dækker nemlig ikke, når der ikke er ydre tegn på indbrud.Kollegiet har forsikringer, der dækker skade på kollegiet og dettes inventar, men ikke de enkelte beboeres ejendele.
For at komme ind på kollegiet skal du bruge din nøglebrik. Kontrolbrikken er en lille sort afrundet plastikbrik på størrelse med en nøglering. Du får adgang til kollegiet ved at holde "brikken" op til panelet ved siden af døren. Når "brikken" er registreret, lyder der et klik, og døren kan åbnes.
Etværelseslejligheder har hver 1 nøglebrik. Toværelseslejligheder har hver to nøglebrikker. Brikkerne er personlige og registreret som tilhørende din lejlighed. Systemet registrerer, hvem der går ind og hvornår.
Mister du din brik, skal du melde det til varmemesteren. En ny kontrolbrik koster 100kr.
Din nøgle til lejligheden, passer desuden til fællesrummet, vaskerummet, tørrerummet samt dit pulterrum.
I kælderen har hvert værelse deres eget pulterrum. Pulterrummet er lukket med en spånplade og man kan derfor ikke se ind i rummet. Rummene er meget små, og kan vel nærmest betegnes som skabe. Af hensyn til brandsikkerheden, er det ikke tilladt at placerer noget på gangene, ej hellere ved siden af pulterrummene.
På Grenåvej Kollegiet er dit forbrug af el, vand og varme betalt over din husleje. Men derfor bedes du venligst tænke over dit forbrug alligevel, da merforbrug vil betyde huslejestigning.
På Kollegiet har hvert værelse pligt til at gøre rent jvf. rengøringsplanen. - Rengøringsplanen er ophængt på kollegiets opslagstavle, og forefindes her på siden under punktet "Til Beboerne" Rengøringen skal være udført senest mandag kl. 21 ugen efter.
Kollegiets støvsuger hører til i det lille rum der dannes af trappen i stue etagen. Støvsugerposer og filtre, forefindes i rengøringsskabet i fælleskøkkenet. Her forefindes således også div. rengøringsudstyr så som moppe, klude og rengøringsmiddel.
En gang om året, i september måned, afholdes der store rengøringsdag, hvor hele kollegiet får en overhaling. Ligesom med den ugentlige rengøring, har alle pligt til at deltage denne dag. Er man forhindret i at deltage, skal bestyrelsen kontaktes straks.
Kollegiet har containere til affald ude på parkeringspladsen. Her skal der sorteres i papir/pap samt alm. affald. Batterier og andet skadeligt affald må du selv stå for at bortskaffe. Storskrald kan placeres ved siden af containerne, men husk lige at kontrollere hvornår de kommer forbi, så det ikke står og fylder!
Brandmyndighederne forlanger at gangene og trapperne holdes fri for brandbart materiale og ting, der kan spærre i tilfælde af brand. Således må der altså ikke stå sko, flasker, aviser, affaldsposer, planter, tørrestativer eller andet på gangene. Sko, tørrestativer og andre henstillede genstande vil blive fjernet af varmemesteren uden varsel.
Affald, reklamer og lignende vil blive fjernet af rengøringsfirma for den pågældende lejers regning.
Brandmyndighederne kommer regelmæssigt og tjekker om reglementet overholdes. Og i den forbindelse kan vi lige advare om, at det ikke er gratis for den enkelte beboer at blive snuppet i en overtrædelse.
Sedler, plakater og lignende må ikke sættes op på gangenes vægge. Ligeledes må der ikke hænges julepynt eller andet op i lofterne på gangene.
Hvis du har mistet din nøgle, kan du indenfor normal arbejdstid kontakte varmemesteren. Opbevar evt. en ekstra nøgle hos din nabo. Udenfor normal arbejdstid og indtil kl. 24.00 er det muligt at få varmemesteren til at låse dig ind. Dette koster p.t. kr. 400, som skal afregnes kontant. Husk at få kvittering for beløbet.Som sidste udvej kan du for egen regning ringe til en låsesmed.
Er din/jeres nøgle bortkommet, kan låsen (for egen regning) omstilles ved henvendelse til varmemesteren.Ved fraflytning vil låsen altid blive omstillet, hvis der mangler nøgler.
Cykler skal så vidt muligt placeres i cykelstativerne, uanset om det er i cykelskuret eller udendørs. Dette sikre, at der er plads til flest mulige cykler. En gang om året afholdes der cykelrazzia, for at få fjernet glemte cykler. Denne razzia afholdes ved rengøringsdagen i september. De cykler der efter én måned endnu ikke er afhentet/flyttet, vil blive bortskaffet.
Motorcykler, knallerter, scootere og andre motorkøretøjer må ikke stå i cykelskurerne, tæt ved bygningerne eller på gangstierne. Motorkøretøjer skal stå på parkeringsladsen.
Som fremlejetager er man ikke valgbar til kollegiets bestyrelse og har ikke stemmeret på beboermøder. Hvis du fremlejer din lejlighed til en anden, må du godt opbevare ejendele i dit pulterrum, mens du er væk, men ikke udenfor pulterrummet. Vær endvidere opmærksom på, at der kan forekomme cykelrazzia på kollegiet mens du er væk. Derfor skal du fjerne din cykel fra kollegiets område også cykelkælderen i fremlejeperioden, hvis ikke du vil risikere at miste din cykel, mens du er væk. Du kan eventuelt sætte din cykel i cykelkælderen og fastgøre en seddel til den med navn adresse osv. og så håbe på, at ingen fjerner sedlen, mens du er væk.