Til Kollegiekontoret

 

Internet, Telefoni & TV

Alle lejligheder er udstyret med et stik til internet og telefoni, begge tjenester leveres af Bolignet-Aarhus. Det betyder at du får en 4 Mbit/s internetforbindelse til en ganske fordelagtig pris, der automatisk betales over huslejen. Derudover kan du koble en fastnettelefon på Bolignet-Aarhus' stik, og ringe gratis til alle beboere på Bolignet-Aarhus' netværk (som stort set dækker alle kollegier i Århus). Ønsker du at ringe til andre numre, skal du selv tanke taletid på telefonen, dette gøres her.

Hvis du har en telefon koblet til stikket, vil denne ligeledes fungere som dørtelefon. For at åbne døren skal du trykke 5, for at afbryde skal du trykke 9.

Har du problemer med din internetforbindelse skal du kontakte Bolignet-Aarhus' kundeservice på telefonnummer 82 50 50 50.

På kollegiet er du desuden forsynet med TV, leveret af Stofa gennem Antenneforening Århus. I fællesrummet har vi den store TV-pakke, der bl.a. dækker alle DR-kanaler, alle TV2-kanaler, TV3, 3+, 3 Puls og andre. Vil du selv have den store pakke i stedet for standart pakken, skal du selv kontakte Stofa.